fredag den 25. maj 2012

Michael Laudrup- et dansk ikon

Tidligere har vi her på bloggen skrevet om det intense opgør mellem Real Madrid og Barcelona. En af de få spillere der har deltaget i "El Clásico" for begge hold er danske Michael Laudrup. Laudrup anses af mange som den største danske fodboldspiller nogensinde, og han har spillet for nogen af de største klubber i verden. Her på bloggen bringer vi en personartikel om det danske fodboldikon Michael Laudrup.


Laudrups tidlige karriere

Michael Laudrup blev født d. 15 juni 1964 på Frederiksberg. Hans far Finn Laudrup var fodboldspiller med 20 landskampe på CV'et, så Michael Laudrup blev opflasket med fodbolden. Inden Laudrup gjorde karriere i udlandet spillede han for Vanløse, Københavns Boldklub og Brøndby. I 1983 havde den internationale fodboldverden fået øjnene op for den 19 årige Laudrups kvaliteter på en fodboldbanen, og han blev solgt til den italienske storklub Juventus. Laudrup tilbragte 4 år i italiensk fodbold. Herefter skiftede han til FC Barcelona. Her skulle Laudrup for alvor markere sig som en af verdens allerbedste fodboldspillere.

Tiden i Spanien

Det Barcelona hold, som Laudrup blev en del af i 1989 var på daværende tidspunkt verdens velnok stærkeste fodboldhold. Sammen med spillere som Guardiola, Koeman og Romario vandt Laudrup 4 spanske mesterskaber i træk, hvilket gjorde, at man omtalte Barcelona som fodboldens "Dream Team".
I  1994 gjorde Michael Laudrup så det, som for de alle Barcelonas fans er nærmest utænkeligt og fuldstændig utilgiveligt. Laudrup valgte at skifte til ærkerivalerne  Real Madrid. Laudrup tilbragte to sæsoner i Madrid, hvilket kastede et enkelt spansk mesterskab af sig. Herefter spillede Laudrup en enkelt sæson i japansk fodbold, inden han sluttede karrieren af med et hollandsk mesterskab med Ajax Amsterdam.

Laudrup og Barcelonas "Dream Team"

Det danske landshold

Michael Laudrup debuterede på det danske landshold i 1982. Herefter var Laudrup en fast del af landsholdet frem til VM i Frankrig 1998, hvor både Michael og lillebror Brian Laudrup valgte at stoppe på det danske landshold. Fra 1982 til 1998 spillede Michael Laudrup 104 landskampe for Danmark og scorede 37 mål. Laudrup var dog ikke med til den danske EM-triumf i 1992, der han ikke ville spillede under daværende landstræner Richard Møller Nielsen.
På trods af det vil Michael Laudrup stadig stå som en af de vigtigste spillere på det danske landshold nogensinde.

Laudrup som træner

Efter at have stoppet sin spillerkarriere begyndte Michael Laudrup en karriere som træner. Laudrup startede som assistenttræner for det danske fodboldlandshold. Herefter blev han cheftræner for Brøndby IF, som han førte til det danske mesterskab i 2005. Efter succesen i Brøndby blev Laudrup ansat som træner i den spanske klub Getafe CF. Det blev dog kun til en enkelt sæson i Getafe for Laudrup. Herefter tog Laudrup til Rusland, for at træne Spartak Moskva. Opholdet i Rusland var dog ikke nogen succes for Laudrup, der blev fyret efter kun en enkelt sæson. Laudrupz seneste job var i spanske Mallorca, et job som han dog sagde op i 2011, efter et enkelt år som træner.
Selvom Michael Laudrup ikke helt har formået at overføre sin succes som spiller over i trænerjobbet bliver han ofte kædet sammen med store trænerjobs rundt om i verden. Laudrup bliver ofte nævnt som ny træner for FC Barcelona, hvor Laudrup havde fejrede store triumfer som spiller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar