Delingen af Tyskland
Efter Hitler og nazismens nederlag i 2. verdenskrig blev Tyskland delt i 4 zoner. Dette blev besluttet ved Potsdamkonferencen, hvor Tyskland blev delt i en fransk, en amerikansk, en engelsk og en russisk del. I 1949 valgte man at samle den vestlige del af Tyskland til det der blev Vesttyskland eller BRD. Den russiske del blev i stedet til Østtyskland eller DDR. Dermed var oprettelsen af to forskellige "Tysklande" en realitet. BRD og DDR fungerede som selvstændige lande indtil DDR blev opløst i 1990 som følge af blandt andet Berlinmurens fald i 1989.
Det vesttyske landshold
Vesttyskland spillede sin første landskamp relativt hurtigt efter delingen. Allerede i 1950 spillede landet nemlig en kamp mod Schweiz. Det lykkedes også at kvalificere sig til VM i 1954. Her overraskede Vesttyskland en hel fodbold verden, ved at besejer storfavoritterne fra Ungarn med 3-2. En bedrift der senere er blevet kendt som "Das Wunder von Bern" (miraklet i Bern). Efter den bedrift var det vesttyske landshold en fast bestanddel i i finaler og semifinaler ved de næste mange fodboldslutrunde. Holdet vandt blandt andet guld ved EM i 1972 og igen ved VM på hjemmebane i 1974. Vesttyskland tog sig også af VM guldet i 1990
Det vesttyske landshold med pokalen fra VM 1974 |
Det østtyske landshold
Det østtyske landshold spillede sin første kamp i 1952 og det fungerede som selvstændigt landshold frem til DDR's nedlæggelse i 1990. Landholdet levede dog langfra op til den succes som nabolandet Vesttyskland kunne havde. Selvom det blev til OL-bronze i 1972 og OL-guld fire år senere lykkedes det kun for det østtyske landshold at kvalificere sig til en enkelt slutrunde. Spillerne fra DDR kvalificerede sig nemlig til VM i Vesttyskland i 1974. Her havnede de to tyske landshold i samme pulje og hele verden så nu frem til en kamp mellem DDR og BRD.
Logoet for DDR's landshold |
VM 1974
De to tyske landshold skulle altså mødes ved VM i Vesttyskland. De fleste havde vesttyskerne som favoritter, de var forsvarende europamestre og spillede på hjemmebane. Østtyskerne overraskede dog det meste af verden ved at vinde kampen 1-0 på et mål af Jürgen Sparwasser. Vesttyskland var i chok over at have tabt til det på papiret langt svagere østtyske hold. På den anden siden af grænsen blev sejren dog fejret som om holdet havde vundet VM. Efterfølgende har en del fodboldeksperter peget på, at nederlaget til Østtyskland fik det vesttyske landshold til for alvor at tage sig sammen. Slutrunden endte også med Vesttyskland som vinder, så noget kunne tyde på at både DDR og BRD fik noget ud af østtyskernes sejr i 1974.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar