Wimbledon

Wimbledon er den ældste og mest prestigefyldte turnering i tennisregi. Turneringen har en lang historie, der strækker sig helt tilbage til 1877, og den har ligesom mange andre sportsbegivenheder været scene for legenders storhed og fald. 

Wimbledonturneringens logo

Wimbledons historie:
Den første tennisturnering i Wimbledons historie blev som sagt afholdt i 1877. Organisationen bag var "The All England Croquet and Lawn Tennis Club". Den første turnering havde 22 deltagere i herresingle, hvor britiske Spencer Gore blev sejrherre. I 1884 tilføjede man damesingle og herredouble til turneringsplanen, og i 1913 blev mixdouble og damedouble ligeledes sat på turneringsprogrammet. Indtil 1922 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til finalen. De øvrige spillere måtte derfor først spille om retten til at udfordre mesteren i finalen. Wimbledon blev første gang vist i TV i 1937. Med Wimbedons lange historie anser de fleste denne turnering, der er en del af de 4 grand slam-turneringer, som den mest prestigefyldte at vinde. Wimbledon er desuden den eneste af de 4 grand slam-turneringer, der bliver afholdt på græs.  


Legender på græstæppet:
Som så mange andre sportsbegivenheder har Wimbledon været med til at skabe legender inden for sportens verden. I dette tilfælde kan man blandt andet nævne Boris Becker, der som blot 17-årig vandt turneringen i 1985. Den yngste sejrherre, første unseedede vinder samt første vesttysker til at vinde turneringen var alle rekorder Becker satte det år. 

Boris Becker

Blandt andre legender kan man nævne Bjørn Borg og John McEnroe. Disse to frontfigurer inden for datidens tennisverden var evige rivaler og spillede flere legendariske kampe på Wimbledons græs i starten af 1980'erne. Bjørn Borg vandt Wimbledon fra 1976-1980, hvor han i 1980 vandt over McEnroe. Året efter fik McEnroe revanche og vandt turneringen i dette år samt i 1983 og 1984.

Bjørn Borg (TV) og John McEnroe (TH) før finalen i 1980.

Med de mange legender, deres opgør og Wimbledons lange historie har turneringen været med til at forme tennissporten, som vi kender den i dag. 

Carl Skomar Hansen (1898-1978)

Carl Skomar er en af de allerbedste-måske den bedste-fodboldspiller Danmark har fostret.

Han var en fremragende dribler og havde et fantastisk skud, og så blev han Danmarks første professionelle fodboldspiller.

Carl Skomar Hansen

Opvækst og ungdom:

Carl Hansen voksede op i beskedne kår på Østrebro i København. Hans far var skomager,  og Carl løb ofte ud med sko til kunderne og fik derfor snart tilnavnet Skomar! Han var kvik i skolen, men det var nu fodbold, der fik hans største opmærksomhed.

Der blev næsten altid spillet fodbold i fritiden : på veje, i gårde og på Fælleden. Fodbolden var som regel hjemmelavet af aviser og snore, og når det gik højt,  spillede drengene med en tennisbold. Carl Skomar, der var en lille fyr mente selv,  at hans enestående teknik skyldtes legen med de primitive bolde, der stillede store krav til drengene. Efter at have spillet i klubberne Ydun og ØB meldte han sig ind i topklubben B 1903

1915.Allerede som 16-årig fik Carl Skomar i 1915  debut på 1.holdet, og der blev lagt mærke til den rapfodede lille spiller, der ofte løb fuldstændig rundt med store og fysisk stærke  spillere. Hans største force var i øvrigt flugtskuddet.

I 1918 fik Carl som 20-årig sin landskampsdebut ude mod Sverige og det blev til 2 mål i Danmarks 3-1 sejr. Den svenske presse var overstrømmende og beskrev ”hans enestående boldbehandling og rappe spil”. Det blev til 7 flotte landskampe – men i 1921 var det slut. DBU nægtede at bruge udenlandske professionelle på landsholdet.

Tiden i Skotland:

Verdens vel bedste klubhold Glasgow Rangers spillede nemlig en opvisningskamp i København, og klubben blev så begejstret  for Carl Skomar,  at skotterne købte ham for den formidable sum af 20pund!  I Skotland var man skeptisk: hvad skulle man da med en udlænding i det allerede fantastiske angreb! Men Carl  gjorde skepsissen til skamme. Han startede med en træningskamp på 2.holdet med 10.000 tilskuere! Pludselig huggede Carl til bolden, der ramte overliggeren og først faldt til jorden på den anden side af midterlinjen!

 I debutkampen på 1.holdet mod Queens Park scorede Carl alle Rangers mål i 3-1 sejren! I øvrigt de første mål scoret af en udlænding i skotsk fodbold. Det blev til mange mål og flotte præstationer, herunder mål mod arvefjenden Celtic og  skotsk mesterskab i 1923, 1924 og 1925, og snart fik Carl Skomar titlen ”The great little Dane”. Desværre blev han ramt af flere komplicerede benbrud. Det sidste  et flækket skinneben satte en stopper for den enestående karriere, og efter godt 3 år var det slut i Skotland.

Gammel, men ikke glemt:

Men skotterne glemte ikke så hurtigt ”the great little Dane”.36 år efter karrierens afslutning  blev han i 1950 præsenteret for et  talstærkt skotsk publikum på 50.000, der klappede begejstret i 3 minutter før Carl kunne komme til orde! Og overalt i byen blev han genkendt som ”the lovable,popular Dane”.

Carl Skomar var i flere generationer en legende i dansk fodbold. Denne lille fyr, der kompenserede for størrelsen med en ypperlig teknik, kampgejst og hurtighed blev folkets mand og tilnavnet Skomar signalerede, at han var en alle kendte-og så gjorde det jo heller ikke noget, at han havde optrådt med succes på et klassehold som Glasgow Rangers!

De to tyske landshold

Det tyske fodboldlandshold er et af de største hold indenfor international fodbold. Med tre verdensmesterskaber og tre europamesterskaber er Tyskland en af verdens mest vindende landshold. Til EM i Polen og Ukraine til sommer er Tyskland endnu engang blandt favoritterne. Det tyske landshold har dog en noget speciel historie, i og med at Tyskland var delt i et Øst og Vesttyskland fra 1949-1990. Eftersom Tyskland var delt i to, var der i perioden også to landshold. To hold der kom til at møde hinanden ved VM i 1974.

Delingen af Tyskland

Efter Hitler og nazismens nederlag i 2. verdenskrig blev Tyskland delt i 4 zoner. Dette blev besluttet ved Potsdamkonferencen, hvor Tyskland blev delt i en fransk, en amerikansk, en engelsk og en russisk del. I 1949 valgte man at samle den vestlige del af Tyskland til det der blev Vesttyskland eller BRD. Den russiske del blev i stedet til Østtyskland eller DDR. Dermed var oprettelsen af to forskellige "Tysklande" en realitet. BRD og DDR fungerede som selvstændige lande indtil DDR blev opløst i 1990 som følge af blandt andet Berlinmurens fald i 1989.  

Det vesttyske landshold

Vesttyskland spillede sin første landskamp relativt hurtigt efter delingen. Allerede i 1950 spillede landet nemlig en kamp mod Schweiz. Det lykkedes også at kvalificere sig til VM i 1954. Her overraskede Vesttyskland en hel fodbold verden, ved at besejer storfavoritterne fra Ungarn med 3-2. En bedrift der senere er blevet kendt som "Das Wunder von Bern" (miraklet i Bern). Efter den bedrift var det vesttyske landshold en fast bestanddel i i finaler og semifinaler ved de næste mange fodboldslutrunde. Holdet vandt blandt andet guld ved EM i 1972 og igen ved VM på hjemmebane i 1974. Vesttyskland tog sig også af VM guldet i 1990

Det vesttyske landshold med pokalen fra VM 1974

Det østtyske landshold

Det østtyske landshold spillede sin første kamp i 1952 og det fungerede som selvstændigt landshold frem til DDR's nedlæggelse i 1990. Landholdet levede dog langfra op til den succes som nabolandet Vesttyskland kunne havde. Selvom det blev til OL-bronze i 1972 og OL-guld fire år senere lykkedes det kun for det østtyske landshold at kvalificere sig til en enkelt slutrunde. Spillerne fra DDR kvalificerede sig nemlig til VM i Vesttyskland i 1974. Her havnede de to tyske landshold i samme pulje og hele verden så nu frem til en kamp mellem DDR og BRD.

Logoet for DDR's landshold

VM 1974

De to tyske landshold skulle altså mødes ved VM i Vesttyskland. De fleste havde vesttyskerne som favoritter, de var forsvarende europamestre og spillede på hjemmebane. Østtyskerne overraskede dog det meste af verden ved at vinde kampen 1-0 på et mål af Jürgen Sparwasser. Vesttyskland var i chok over at have tabt til det på papiret langt svagere østtyske hold. På den anden siden af grænsen blev sejren dog fejret som om holdet havde vundet VM. Efterfølgende har en del fodboldeksperter peget på, at nederlaget til Østtyskland fik det vesttyske landshold til for alvor at tage sig sammen. Slutrunden endte også med Vesttyskland som vinder, så noget kunne tyde på at både DDR og BRD fik noget ud af østtyskernes sejr i 1974.   

Michael Laudrup- et dansk ikon

Tidligere har vi her på bloggen skrevet om det intense opgør mellem Real Madrid og Barcelona. En af de få spillere der har deltaget i "El Clásico" for begge hold er danske Michael Laudrup. Laudrup anses af mange som den største danske fodboldspiller nogensinde, og han har spillet for nogen af de største klubber i verden. Her på bloggen bringer vi en personartikel om det danske fodboldikon Michael Laudrup.

Laudrups tidlige karriere

Michael Laudrup blev født d. 15 juni 1964 på Frederiksberg. Hans far Finn Laudrup var fodboldspiller med 20 landskampe på CV'et, så Michael Laudrup blev opflasket med fodbolden. Inden Laudrup gjorde karriere i udlandet spillede han for Vanløse, Københavns Boldklub og Brøndby. I 1983 havde den internationale fodboldverden fået øjnene op for den 19 årige Laudrups kvaliteter på en fodboldbanen, og han blev solgt til den italienske storklub Juventus. Laudrup tilbragte 4 år i italiensk fodbold. Herefter skiftede han til FC Barcelona. Her skulle Laudrup for alvor markere sig som en af verdens allerbedste fodboldspillere.

Tiden i Spanien

Det Barcelona hold, som Laudrup blev en del af i 1989 var på daværende tidspunkt verdens velnok stærkeste fodboldhold. Sammen med spillere som Guardiola, Koeman og Romario vandt Laudrup 4 spanske mesterskaber i træk, hvilket gjorde, at man omtalte Barcelona som fodboldens "Dream Team".
I  1994 gjorde Michael Laudrup så det, som for de alle Barcelonas fans er nærmest utænkeligt og fuldstændig utilgiveligt. Laudrup valgte at skifte til ærkerivalerne  Real Madrid. Laudrup tilbragte to sæsoner i Madrid, hvilket kastede et enkelt spansk mesterskab af sig. Herefter spillede Laudrup en enkelt sæson i japansk fodbold, inden han sluttede karrieren af med et hollandsk mesterskab med Ajax Amsterdam.

Laudrup og Barcelonas "Dream Team"

Det danske landshold

Michael Laudrup debuterede på det danske landshold i 1982. Herefter var Laudrup en fast del af landsholdet frem til VM i Frankrig 1998, hvor både Michael og lillebror Brian Laudrup valgte at stoppe på det danske landshold. Fra 1982 til 1998 spillede Michael Laudrup 104 landskampe for Danmark og scorede 37 mål. Laudrup var dog ikke med til den danske EM-triumf i 1992, der han ikke ville spillede under daværende landstræner Richard Møller Nielsen.

På trods af det vil Michael Laudrup stadig stå som en af de vigtigste spillere på det danske landshold nogensinde.

Laudrup som træner

Efter at have stoppet sin spillerkarriere begyndte Michael Laudrup en karriere som træner. Laudrup startede som assistenttræner for det danske fodboldlandshold. Herefter blev han cheftræner for Brøndby IF, som han førte til det danske mesterskab i 2005. Efter succesen i Brøndby blev Laudrup ansat som træner i den spanske klub Getafe CF. Det blev dog kun til en enkelt sæson i Getafe for Laudrup. Herefter tog Laudrup til Rusland, for at træne Spartak Moskva. Opholdet i Rusland var dog ikke nogen succes for Laudrup, der blev fyret efter kun en enkelt sæson. Laudrupz seneste job var i spanske Mallorca, et job som han dog sagde op i 2011, efter et enkelt år som træner.

Selvom Michael Laudrup ikke helt har formået at overføre sin succes som spiller over i trænerjobbet bliver han ofte kædet sammen med store trænerjobs rundt om i verden. Laudrup bliver ofte nævnt som ny træner for FC Barcelona, hvor Laudrup havde fejrede store triumfer som spiller.

Real Madrid, Barcelona og Franco.

Lørdag aften blev årets Champions League finale afgjort, med engelske Chelsea som vinder. To af de hold der måtte se til fra sidelinjen, efter at have tabt i semifinalen, var de spanske giganter Real Madrid og FC Barcelona. De fleste fodboldeksperter havde de to spanske storhold som klare favoritter til at mødes i finalen. Hjemme i Spanien kæmper de to hold hvert år om det nationale mesterskab, hvilket har gjort de to hold til nogle af sportsverdenens største rivaler. Her på bloggen vil vi kigge lidt på Barcelona og Real Madrids historie, der er alt andet end kedelig!

El Clásico

Opgøret mellem Real Madrid og Barcelona bliver kaldt "El Clásico". Opgøret har været spillet siden 1902 og de to hold har spillet mod hinanden 219 gange. Madrid har vundet opgøret 87 gange, Barcelona har vundet 86 og 46 gange har de to hold spillet uafgjort. Ofte har vinderen af sæsonens "El Clásico" også været det hold som vandt det spanske mesterskab. Barcelona har vundet 21 spanske mesterskaber, mens Real Madrid har vundet hele 31 mesterskaber. Det er altså helt tydeligt, at de to hold er de største og mest vindende hold i spansk fodboldhistorie. Det er dog ikke kun de to holds bedrifter på banen der har skabt den store rivalisering mellem klubberne. Real Madrid og Barcelona har nemlig meget stor symbolsk betydning for den spanske befolkning og deres historie.

Klubbernes symbolske betydning

FC Barcelona har enorm symbolsk betydning for det spanske område Catalonien, der ligger i den nordøstlig del af Spanien. Catalonien har i mange år kæmpet for uafhængighed fra resten af Spanien. Barcelona er hovedstaden i det catalanske område og derfor ser mange af klubbens fans "El Clásico", som en kampen mellem Catalonien mod resten af Spanien. For Barcelonas catalanske fans er Real Madrid symbolet på den spanske hovedstad Madrid, der ikke vil give Catalonien sin selvstændighed. Det bliver heller ikke bedre af, at Real Madrid er den spanske konges klub (deraf "real"). Det siger derfor sig selv, at den spanske konge ikke er populær i Catalonien.
Den spanske diktator Francisco Francos, der styrede landet fra 1939 til 1975, havde også indflydelse på forholdet mellem Barcelona og Real Madrid. Mange af Barcelonas fans tror, fejlagtigt, at Franco var Real Madrid fan. Franco støttede et andet Madrid hold, men det forhindrede ham ikke i, at udøve sin magt overfor Barcelona og catalanerne. Inden "El Clásico" i 1943 besøgte Francos politistyrker Barcelonas omklædningsrum, og gjorde det klart at catalanerne gjorde klogest i at tabe kampen. Derfor sluttede opgøret med en sejr på 11-1 til Madrid. Franco sørgede ligeledes for, at Barcelonas præsident Josep Sunyol blev henrettet i 1936. Sunyol var udover sin præsidentpost i fodboldklubben en af de største fortalere for et frit Catalonien, noget der ikke passede ind i Francos planer for Spanien. Derfor måtte Sunyol altså lade livet i 1936.

Barcelonas fans med et klart budskab under en kamp mod Real Madrid

Mere end en klub

Franco forbød det catalanske sprog og catalansk kultur. Derfor var F.C Barcelona det eneste sted, hvor catalaner kunne vise deres catalanske identitet. Derfor har klubben også "slagordet" més que un club" (mere end en klub). Klubben er for mange selve symbolet på Catalonien og kampen for uafhængighed.
Kampen mellem F.C Barcelona og Real Madrid er altså meget mere end en kamp om, hvem der skal vinde det spanske mesterskab. Det er en" krig" mellem to dele af den spanske befolkning. En krig der bliver afgjort på fodboldbanen, mindst to gange om året.

Bjarne Riis (1964-)

Bjarne Riis er en af de største danske cykelryttere nogensinde. Igennem sin karriere er han den eneste dansker, som har vundet Tour de France, men dopingskandaler har siden sat Bjarne Riis' præstationer i et sløret lys.

Barndom og tidlig karriere:

Bjarne Riis er født i 1964 og opvokset i Herning. Han startede sin amatørkarriere i Randers Cykelklub af 1910 og tog senere til Herning Cykelklub. Hans talent for cykling viste sig hurtigt, da han blev uofficiel drengeverdensmester og senere vandt det danske mesterskab i holdløb. I midten af 1980’erne tog Bjarne Riis af sted til Luxembourg for at blive professionel.  Her kørte Riis for en række semi-professionelle cykelhold, men det var først i 1993, at han for alvor indtog en plads på den internationale cykelscene.

Tour de France:

I 1993 vandt Bjarne Riis sin første Tour de France etape. Etapen, som hed Châlons-sur-Marne blev startskuddet på cykelrytterens professionelle karriere. Samme år sluttede Bjarne Riis som nummer 5 i det samlede klassement. I 1994 blev Riis syg under Touren og udgik, mens han i 1995 blev den første dansker, som endte på podiet på en tredjeplads. Den største bedrift i karrieren kom dog året efter, da Bjarne Riis blev den første dansker til at vinde Tour de France. Spørgsmålet om, hvorvidt Bjarne Riis havde brugt doping til at opnå sejren, slørede dog danskerens præstation.

Doping:
Efter 11 års dopingmistanker indrømmede Bjarne Riis i 2007, at han havde brugt EPO under Touren i 1996. Beskyldningerne kom fra den tidligere massør for Riis' daværende hold Team Telekom. Beskyldningerne blev fulgt op i bogen "En massørs bekendelser", som massøren Jef D'Hont selv skrev. Siden erkendte flere ryttere fra det daværende Team Telekom, at de havde brugt doping og godt en måned senere måtte Riis også krybe til korset. Bjarne Riis står stadig som vinder af Tour de France 1996 - dog med tilføjelser om, at han har brugt doping til at opnå sejren. Trods dopingskandalen står Bjarne Riis stadig som en af de helt store frontfigurer i dansk cykelsports historie.

Tour de France's legender

Som tidligere nævnt har Tour de France udklækket legender igennem historien. Her er 3 af de største:


Lance Armstrong (1971-) er i nyere tid kendt som den største Tour de France vinder. Den amerikanske cykelrytter har rekorden i at vinde Touren flest gange med hele 7 sejre fra 1999-2005! Armstrong fik i 1996 konstateret kraft i lungerne og leveren, men dette stoppede ikke amerikaneren, der bekæmpede sygdommen og sejrede i det store cykkelløb. Lance Armstrong måtte betegnes som en all-round rytter, der både kunne køre godt i bjergene, og som var en fantastisk tempospecialist, der satte al modstand på plads på den afgørende enkeltstart.

Lance Armstrong

Jacques Anquetil (1934-1987) er en af Tour de France’s tidligere legender. Den franske, ubeskedne rytter var et sandt talent på en cykel og med 16 etapesejre i løbet er han den største franske legende til dato. Anquetil var kendt for kun lige præcis at gøre, hvad det krævede for at vinde, hvilket irriterede hans franske fans, men efterhånden indså disse, at denne måde at køre på også krævede et specielt talent. Anquetil vandt Touren i 1957, 1961, 1962, 1963, 1964.

Jacques Anquetil

Eddy Merckx (1945-) havde tilnavnet ”Kannibalen” og betegnes ofte som den komplette cykelrytter. Merckx vandt 5 Tour de France løb i de 6 år han stillede op nemlig i 1969, 1970, 1971, 1972 og 1974. Merckx har med hele 34 sejre rekorden for flest etapesejre i Touren og er derudover den eneste rytter, der nogensinde har vundet både den gule trøje, pointtrøjen og bjergtrøjen i én Tour. ”Kannibalens” evne og lyst til at vinde var hans stærkeste våben, og han var i sin tid den mest frygtede og respekterede rytter i Tour-feltet. Merckx var berømt for at "fortære" sine modstandere og fik dermed sit tilnavn.

Eddy Merckx